Godkendte vinduer og døre

Der skal forinden frivillig udskiftning af vinduer og udvendige døre indhentes skriftlig tilladelse fra ejerforeningens bestyrelse. Der henvises til ejerforeningens vedtægter § 15: Vedligeholdelse. Der gøres opmærksom på, at besluttes det på en generalforsamling, at døre eller vinduer skal udskiftes, skal de medlemmer, som frivilligt har udskiftet døre/vinduer forinden, stadig være med til at betale for udskiftningen.

Det er vedtaget på en generalforsamling i E/F Farumhus, at ønsker beboere at udskifte vinduer og døre skal disse leveres af MADSEN VINDUER & DØRE APS, som er eneste godkendte leverandør af vinduer og døre til E/F Farumhus. Der henvises desuden til dommen afsagt af Retten i Lyngby den 5. maj 2021 (Sag BS-8602/2020-LYN), som slår fast at ejerforeningen er i sin ret til at kræve at vinduer og udvendige døre leveres af Madsen Vinduer & Døre.

MADSEN VINDUER & DØRE APS, Industrivej 31, 9310, V. Hassing, madsen-vd.dk
En oversigt over godkendte vinduer og døre fra MADSEN VINDUER & DØRE APS kan rekvireres hos bestyrelsen på: kontakt@ejerforeningenfarumhus.dk.
OBS: Ved udskiftning af trælem til vindue på svalegangssiden er det en forudsætning at begge trælemme udskiftes samtidig i lejligheder ned to trælemme.

Vinduer og døre skal bestilles og monteres af et snedker-/tømrerfirma, der er medlem af en brancheforening med en tilhørende garantiordning. På den måde sikrer ejerforeningen sig at monteringen sker på en håndværksmæssig forsvarlig måde og med mulighed for evt. reklamation.
Dokumentation/kvittering sendes til bestyrelsen på mail: kontakt@ejerforeningenfarumhus.dk.

Madsen Vinduer & Døre ApS blev valgt som eneleverandør, fordi deres produkter er af meget høj kvalitet. Eftersom udvendig vedligeholdelse er ejerforeningens ansvarsområde, er følgende parametre meget vigtige:
– Ensartede produkter
– Høj kvalitet
– Lang holdbarhed
– Specificeret vedligeholdelsesanvisning
Ovennævnte sikres ved kun at have én leverandør, som er valgt af ejerforeningen p.g.a. af sine højkvalitetsprodukter.

Der kan henvises til flg. firma, som har erfaring med udskiftning af vinduer og døre i ejerforeningen:

Hammer Totalbyg V/Mogens Hammer
Hestetangsvej 206, 3520 Farum
Mobil: 40322961

Mail: hammer@mhammer.dk